Meeting (Style Icon:) Nino Cerruti
På mit besøg ved Lanificio F.LLI Cerruti havde jeg fornøjelse af at møde en af de helt store personligheder i modebranchen – nemlig Nino Cerruti!
Nino er en af de mest inspirerende personligheder jeg nogensinde har mødt. At høre ham fortælle om hans væveri, passion for mode og kvaliteter og hans syn på livet var intet mindre end fantastisk. Når Nino talte var der totalt stilhed og man kunne se hvordan alle i lokalet var helt opslugte og lod sig inspirere af hvert et ord han sagde.
Nino Cerruti er barnebarnet til ham der startede det legendariske væveri Lanificio F.LLI Cerruti. Nino er idag 82 år, og er stadig involveret i samtlige processer i firmaet.
Nino har udover at kører væveriet også været en af de helt store spillere på den internationale designscene, bl.a. ved at i 1967 starte det anerkendte tøjmærke Cerruti 1881. Brandet blev dog solgt fra i år 2000, og har idag intet med væveriet at gøre.
Udover mærket Cerruti 1881 – åbnede han i 1967 også den første highfashion butik i verden hvor dame og herretøj blev præsenteret sammen – hvilket var uhørt på daværende tidspunkt. Cerutti 1881 var det første highfashion mærke der selv producerede sine egne metervarer – hvilket gav en masse omtale. Året efter butiks-åbningen var han også den første designer nogensinde til at have et fashionshow hvor herre- og damemodellerne gik sammen.
Nino gjorde også sit firma verdensberømt ved at bl.a. stå for garderoben til nogle af de største berømtheder i filmens verden. Bl.a. har han påklædt folk som Richard Gere, Michael Douglas og Christina Bale i filmene Pretty Woman, Wallstreet og American Psycho.
Under mødet med Nino, stillede jeg bl.a. spørgsmålet om hvorfor han valgte at starte tøjlinien (Cerruti 1881) op – om det var for at promovere sine metervarer. Dertil var hans svar: at han var en person i konstant udvikling – en der hele tiden søgte nye grænser og ville inspirere folk. Andre ville måske være tilfredse med den succes de har og læner sig tilbage i denne – hvorimod han var typen der ikke kunne sidde stille og istedet for hele tiden ville tage det næste skridt i udviklingen.. Jeg vil have det meste ud af livet!
Hvilken fantastisk person! – og selvfølgelig iført hvid skjorte!





