Vicunauld kommer fra Vicunaen, som er et dyr fra kamelfamilien – og som næsten kun lever i Peru. Dyret var en meget ruet dyreart, indtil luksusvæveren Loro Piana valgte at fokusere på dette luksusøse uld. De byggede derfor reservater til dyret i Peru – som har resulteret i at Vicunaen stadig er til.

Vicuna er noget af det mest luksusøse fiber der findes – og føles væsentlig finere end foreksempelvis cashmere. For at producere en frakke i ren Vicuna skal der omkring 25-30 dyr til – og en frakke i Vicuna koster 5 gange så meget som hvis den var i cashmere! Den rå vicunafiber måler 10-12 micron! Vicuna går også under navnet “det gyldne uld” – som kommer fra den oprindelige farve på dyret. Ofte ses frakker, strik osv. i vicuan også ofte i den traditionelle camelfarve i butikkerne – men jan selvfølgelig farves i alle tænkeligfarver.

Cashmere kommer fra cashmeregeden, som hovedsageligt lever i bjergterræner i Kina, Tibet og Mongoliet. Det er også herfra den fineste cashmere kommer. Der findes også cashmeregeder i Iran, Afghanistan, Australien m.fl. – dog ikke særlig mange, og derfor produceres der ikke meget cashmere fra disse lande.

Cashmere tages fra underpelsen af gederne, og skal fjernes manuelt med en trimmekam – hvilket gør det til en lang og dyr proces. Der er heller ikke meget af den fine cashmere på hver ged, og der skal cashmerefiber fra omkring en 20-25 geder til at producere en frakke i ren cashmere!

Fiberen er ekstremt blød og meget let i vægten. Til trods for dens finhed er cashmere ekstremt varm – da den bruges til at holde gederne varme i det meget kolde klima som de lever i. Den fine rå cashmerefiber måler 12-15 micron.

Til tøjproduktion som suits, strik osv. er 100% cashmere rigtig dyrt. Du vil derfor tit se at metervaren er et mix af uld og cashmere som f.eks. 90% uld og 10 cashmere.  Dette er stadig er en rigtig fin kvalitet. Bare et produkt har en 2-5% cashmere i sig kan du sagtens mærke hvor lækker og blødt det er.

 

Mohair kommer fra Angora geden, som hovedsageligt lever i Sydafrika og Australien. Når man taler om mohair uld, snakker man ofte Kidmohair og almindelige mohair. Kidmohair er, som navnet fortæller, fra de unge geder og på dem er ulden knap så kraftig og strid som på de voksne geder. Kidmohair bruges derfor ofte til strik og lettere artikler, mens den voksne mohair anvendes til suits og overtøj.

Mohair fiberen, med dens næsten silke-agtige udseende, anses som væsentlig mere luksuriøs og er dyrere end merinould, til trods for den er væsentlig kraftigere. Rå mohairuld måler nemlig 25-45 micron! Metervare med mohair har en mere tør følelse i stoffet.

Udover at mohair, som animalsk fiber har de samme egenskaber som merinoulden, har den endvidere en række andre egenskaber:

• Den er meget glansfuld og har et flot shine, hvilket har givet den ”øgenavnet” Diamond Fiber.
• Absorberer farve bedre end merinould og kan derfor farves i meget klare og skarpe farver.
• Mohair er det stærkeste animalske fiber der findes. Den er stærkere end stål af samme diameter.

Merinould kommer fra Merinofåret, og deraf navnet. Merinoulden er væsentlig finere end almindelig uld – og til finere tøj som suits bruges altid merinould.

Den bedste og fineste merinould kommer fra enten Australien eller New Zealand, som begge er prisbelønnet for at producere den bedste uld. Mange finere metervarevævere og fashionmærker, nævner også tit på deres lablings/mærkater at der i et produkt er tale om merinould fra enten Australien eller New Zealand.

I og med merino er et animalsk fiber har det en række fantastisk egenskaber, såsom:

• Naturlig åndbarhed
• Reagerer på ændringer i kropstemperatur. Den vil holde dig varm om vinteren og kølende om sommeren
• Krølle og rynke resistent. Fiberen fungerer som en fjeder og vender tilbage til dens naturlige form efter brug
• Naturlig modstand mod snavs og pletter
• Ulden optager farvestoffer i meget klare farver og holder sin farve godt efter vask

Jeg vil i den kommende uge gå i dybden omkring uldkvaliteter. Uld er den vigtigste kvalitet inden for tekstilbranchen, og den findes i rigtig mange varianter. Uld er en animalsk fiber, altså fra et dyr, og har derfor en række egenskaber som er unikke modsat mange kunststoffer. Af disse egenskaber kan nævnes at uld har en naturlig åndbarhed, reagere på ændringer i kropstemperaturen (kølende i varme og varmende i kulde), krølleresistent og har en naturlig modstand mod snavs/lugt. Disse egenskaber gør naturligvis at uld altid har været den fortrukne kvalitet til tøj – blandt andet suits hvor alle finere suits altid er i uld!

Uld findes i mange forskellige kvaliteter, fra forskellige dyr, og de vigtigste i forbindelse med beklædning er merino- (får), mohair- (ged), cashmere- (ged), angora- (kanin) og vicuna-uld (kamelfamilien). Dette er også de kvaliteter jeg vil gå i dybden med i den næste uges tid.

For at forstå forskellen på uldkvaliteterne, burges betegnelsen micron til at beskrive finheden heraf. Micron beskriver den gennemsnitlige diameter af den rå uld fiber før den laves til garn. En Micron er en hundrededel af en millimeter – og des lavere micronjo finere er fiberen og af højere kvalitet.

Nedenstående er typiske standarder for følgende kvaliteter:

• Merino uld: 15-24 micron
• Cashmere: 12-15 micron
• Vicuna: 10-12 micron

Jeg har altid være fan af rulamsjakker. Selvfølgelig i disse dage er min jakke helt fantastisk varm, men en rigtig rulamsjakke udstråler også historie og høj kvalitet.

Måden at bruge et fåre eller lammeskind på i jakken, kan spores flere 1000 år tilbage. Her garvede man et skind få gange på den ene side, mens pelsen holdes næste uberørt på den anden side. Pelsen på et får eller lam klippes kun meget få gange, for at bevare en ensartet overfalde og tæthed i pelsen. Det smukke ved denne produktion er at den næste ikke har ændret sig i moderne tid. Forskellen nu er at man indfarver skindet i den farven som jakken nu skal have. Denne proces er en mere omstændig process i forhold til en skindjakke, da indfarvningen kun sker på den ene side af skindet.

Tilbage til min udgave, som er en kort aviator udgave, med spænder på ærmer og ved kraven. Det rå look som jakken har står meget i kontrast til resten af min garderobe, men synes stadig fungerer super med et par klassiske uldbukser, strik og en hvidskjorte. Alternativt er et par cropped jeans og store støvler heller ikke en forkert kombination. Ofte er en rigtigt rulamsjakke dyr at købe pga. produktions formen, men jeg var heldig at finde en på et secondhand marked i London til 1600 kr. Selvfølgelig har jeg ikke selv været med til at give jakken et patina gennem de sidste 20 år, men den ser stadig fantastisk ud og holder sikkert 20 år endnu!

Der var den den gode idé… Og væk igen når man skal bruge den!

For at huske alle de små få gode og fjollede tanker jeg får i løbet af dagen, er jeg begyndt altid at have en lille moleskinnotesbog og en kuglepen på mig.

Vi fik i denne uge fat i de originale Spacepen by Fisher fra USA – som er både i lækkert design og i en fiks størrelse, så den altid er til at have i inderlommen på blazeren. Kuglepennen er oprindelig udviklet af NASA og kan skrive i vægtløs tilstand – hvis man en dag skulle komme så langt ud.

Jeg har købt den både i sølv og guld, således jeg altid har den matchende til mit ur, slipsenål osv. Eksempelvis er det vigtig for mig at når jeg har brune sko/bælte på også har mit ur i guld med brun rel dertil – modsat at når jeg har sorte sko på skal have mit sølvur med sort rem på. Og selvfølgelig skal min kuglepen passe dertil.

En rigtig god accessories til den rigtige gentleman.

 

 

 

 

 

 

 

 

En god essentiel accessorie til suit og skjorte er en fin klud også kaldet pocket square. Uden at komme for dybt ned oprindelses historien om lomme kluden, er pocket square betegnelsen for en klud, der bruges som accesssorie til et suit fremfor af praktiske årsager.

Jeg synes, en pocket square er et must til et suit og bør altid bruges i alle sammenhænge. Alt efter hvor formelt ens look skal være, kan kluden være med til at dresse op eller ned. Det giver lidt ekstra detaljer til en blazer, så den ikke kommer til at se for flad ud og kan bruges både med eller uden slips. Farven skal ikke nødvendigvis matche hverken slips eller skjorte, men skal heller ikke falde for langt uden for de nuancer, som f.eks. slipset er i. Jeg er heller ikke fan af, at kluden har for mange forskellige kraftige farver, men blot holdes simpel med et enkelt mønster.

Til tux og bowtie vil jeg altid gå efter den helt rene kant der flugter med brystlommen. En foldeteknik der de seneste sæsoner har være den foretrukne til et moderne look. Men som alt andet i moden, skal der efter noget tid ske noget alternativt og oprøret mod det helt clean foldet look er det vilde. I pocket square terminologi en reverse puff, hvor midten af kluden stoppes ned i lommen og spidserne stikker op. Her kan man selv lege med hvordan kluden skal sidde og her kan det gøres både meget formelt og velovervejet, men også mere vildt.

Da jeg søgte rundt for at finde nogle fine billeder af forskellige pocket squares, ramte jeg denne video med Jean-Claude Colban, fra Charvet, et parisisk skjorte og slipse firma. Han bliver interviewet af Mr. Porter omkring valg af pocket squares.

 

 

 

Vores favorit slipseknude pt, half windsor. Tip til at give det helt sprøde look, hold på bunden af knuden når du strammer til.

Husk at like vores facebookpage > MinHvideSkjorte

Trods den kun må være hvid – så findes den i mange (h)vidt forskellige kvaliteter, som alle har hver sit udtryk og egner sig bestemt til forskellige stile! Her er nogle af de oftest benyttet kvaliteter:

Poplin: En af de oftest benyttet kvaliteter på skjorter. Poplin er en vævning som semi kraftigt (tykkelse) og er en meget stærkt vævning. Vil du have en poplin som er finere (og nemmere at stryge) så kig efter en 2ply poplin. Poplin er en fantastisk basic skjorte – hvad end det er til et mere dressed look eller casual.

Oxford: En kraftigere vævning – også kaldet en “basketweave” (###) hvor der bruges to tykkelser garn – og dermed skaber et mere struktureret udtryk. Dette udtryk giver en dybde i varen og er med til at hive mere udtryk frem i din blazer eller strik.Oftest er oxford kvaliteten mere vasket og dermed mere egnet til et casual look. Oxford’en forbindes traditionelt oftest med Britisk sportswear.

Twill: Twill er er elegant skjorte vævning hvor du får en diagonal stuktur (////) i stoffet. Denne kvalitet er oftest lettere/tyndere med et elegant udtryk og derfor en fantastik kvalitet til suits.

Chambray: Denne vævning der tildels kan minde om en tynd oxford kvalitet. Den er oftest set som en mere “jeanset” kvalitet – men bruges også på til hvide skjorter. Den er meget letter i kvaliteten end oxford’en, men stadig med en flot struktur i sig som gør den god til suits og mere dressed looks.

Flannel: Dette er oftest til en meget mere casual/jeans’et look da vævningen er af løst spundne garn og derfor er mere langhåret og blød i kvaliteten.

Hør (linen): En rigtig sommerkvalitet! Hør er mindre isolerende end bomuld og har derfor en mere kølende effekt om sommeren. Hør er i udtrykket mere uregelmæssigt og krøller noget mere end en bomuld. Perfekt til et sommer look som leder tankerne hen mod de sydligere himmelstrøg.

Strech (lycra/elastan): Med en kvalitet der indeholder lycra/elastan får du en fleksibel kvalitet som giver mulighed for mere bevægelse i skjorten. En god idé hvis du skal have en helt tight skjorte.